Opslag – tolstrup-christensen.dk

Det gik hurtigt

En af farfars kusiner, Ane Kirstine Madsen, blev i 1911 gift med Adolf Bertias Hansen fra Bornholm. Ægteskabet sluttede tragisk efter 3 år, da Ane Kirstine hængte sig – 25 år gammel.

Adolf var åbenbart tilfreds med svigerfamilien. Han giftede sig året efter med Ane Kirstines lillesøster, Karen Birgitte, der allerede var gravid med deres første barn.

Og næsten samtidigt…

Rasmine Agnete Svendsen, der også var kusine til min farfar, blev i oktober 1914 gift med Hans P. Nielsen, Lejre. Hun 20 år; han knapt 37 år gammel.

I marts 1915 havde Rasmine og Hans besøg af Rasmines mor, Anne. Anne var 62 år og enke efter Søren Peter Svendsen, Ejstrup. Anne fik under besøget et slagtilfælde og døde.

Det har naturligvis været et chok for Rasmine. Rasmine døde kun 2 ½ måned senere, 21 år gammel. Om det var chokket og sorgen, der førte til Rasmines død, kan vi kun gisne om.

Hans Peder giftede sig i februar 1918 med Rasmines 4 år ældre storesøster, Ane Cathrine. Ved vielsen var Ane Cathrine allerede gravid med deres første barn. De fik 3 børn, inden Hans døde i 1924, 46 år gammel.

Fars tale til fru Jensen, 1995

Anna Willumsgaard Jensen (som skolelærer kendt som fru Jensen) var lærer på Bringstrup-Sigersted Centralskole [fra 1956 til ????].

Videoen, der er optaget få måneder før far døde, viser, at far var godt tilpas med at underholde et selskab.

Far fortæller i udklippet herunder, hvordan han nød lidt opmærksomhed i forbindelse med sin deltagelse i Kommuneforeningens 25 års jubilæum.

Efterårsrevyen 1931

Forsiden på det 4-fløjede, håndskrevne ark lyder i sin helhed: »Efteraarsrevy 1931 på Østermarksgaard«.

På siderne 2-4 er der i alt 36 vers fordelt på 5 forskellige melodier. Der indledes med 5 vers til husmoderen og 4 vers til husfaderen. Derefter er der 2 vers til hvert af de 7 børn. Karlene og pigerne skulle naturligvis ikke forbigås. Og sådan kom man hurtigt op på det anseelige antal vers.

Man må formode, at der har været en originalmanuskript, som er blevet skrevet af i hånden i så mange eksemplarer, at ikke alt for mange revydeltagere har været nødt til kigge hos hinanden.

Mell. Naar Solen bli’r Herre

1 Vers
Paa Østermarksgaarden
er intet forlorent
man er som man er
og man gør som man vil.
Undtagen naar Fruen
i Køkkenet vimser
respekteres det skal det.
om man vil eller ej.

2 Vers
Et Geni ja det er hun
til at bage og brase
og derfor de Piger
tit Dumheder gør.
I Hjørner og Kroge
skal Renlighed Raade
og Ordenssans ogsaa
der skal huskes paa.

3 Vers
For naar Maden skal være
baade god og økonomisk
saa skal der et Hove’de
til at regne den ud.
Og dette har „Mor” jo
og derfor det gaar jo
som smurt for „vor Mor”
hvad dette angaar.

4 Vers
„Vor Mor”, der jo tænker
saa smukt paa de Unge
at ogsaa de maa lære
at lave god Mad,
staar mangen en Gang
og ærgrer sig saare
fordi de saa kejtet
og skidt kommer fra’et.

5 Vers
Taalmod skal der være
naar unge skal lære
og derfor vi takker
„vor Mor” for alt godt.
og til sidst vil vi ønske
gid mange maa være
og blive som „Mor” er
paa Østermarksgaard.

6 Vers
Glemme „vor Far” nej
det maa vi da ikke
et Eksempel her er
paa en god Ægtemand.
Aldrig „vor Far”
bliver vred eller gnaven
og Karlene aldrig
en skændsord har hørt.

7 Vers
En Stikpille hist og
her, der dog falder
og altid det rammer
saa sikkert og godt.
Et lunefuldt Smil
man tit ser om Munden
og det klæder „vor Far”
saa umaadelig godt.

8 Vers
Respekt er der ogsaa
for Eksempel ved Bordet
da hænder det sjælden
at nogen har Ordet
saa roligt man sidder
og er lutter Øre
naar „Faders” myndige
Stemme vi høre.

9 Vers
At opdrage Børn
er jo ikke saa lige
og Flokken er Stor
ja, det maa vi sige
men trods dette man mærker
at „Far” han har Ta’vet
godt opdraget de er jo
og særlig bega’vet.

Mell. Det kniber altid svært at —

10 Vers
Johannes er jo Filialbestyr’ [Bomelom]
og han er en meget munter Fyr [”]
Han slider og slæber som noget Dyr [”]
og meget tit han hjem til sin Moder tyr [”]

11 Vers
I Vinters han paa Landbrugsskole var [Bo]
og derfra han sikkert megen Lærdom har [”]
om Kalorier, om Gæs og Høns og Svin [”]
og tillige laved de vist et være Grin [”]

12 Vers
Margrethe hun er meget tidlig paaet [Bo]
tre, fire Børn hun allerede har faaet [”]
men Mand det har hun ingen a’ [”]
det kan man ej paa Børnehjemmet ha’ [”]

13 Vers
Margrethe fra i Vinters Lærdom har [Bo]
paa H.u. Højskole hun jo var [”]
hun husker godt og alt hun lære ka’ [”]
ja om hvordan et Spædbarn hun kal ta’ [”]

14 Vers
Emil jo atter Jylland har faaet kær [Bo]
han rejser nu for saa at blive der [”]
paa Herregaard han jo saa gerne vil [”]
for der at vise hvad han duer til [”]

15 Vers
Paa Rosenholm Forvalter han skal vær’ [Bo]
tretten unge Mænd han saa skal lær’ [”]
at pløje, og at harve og at saa [”]
tror I han Kommandoen kan faa [”]

16 Vers
Manse meget lært paa Fyen jo har [Bo]
for Eksempel hvordan man paa en Traktor tar [”]
til Fyen han atter meget gerne vil [”]
som fynske Piger er der ingen til [”]

17 Vers
Det kniber altid svært at komme op [Bo]
Klokken 5 han dog til Søvnen siger Stop [”]
ja, Forka’len han er en Guttermand [”]
han meget let en „vild and” skyde kan [”]

18 Vers
Og Else ej det Landliv kan fordra’ [Bo]
kun naar hun Sommerferie skal ha’ [”]
hun er nu inde i „Charlottenlund” [”]
hun „tjener Bønder” og er frisk og sund. [”]

19 Vers
En rask og flittig Pige Else er [Bo]
det straks man mærker naar man hende ser [”]
ja, Else hun kan sikkert meget naa [”]
hun er en der ved hvor Skabet skal staa [”]

20 Vers
Ingeborg som paa Gymnasiet gaar [Bo]
hun atter og atter en fin Eksamen faar [”]
men dog hun allerhelst paa Landet vil [”]
en dygtig Landmand bliver hun sikkert til [”]

21 Vers
At sidde og høre hun meget gerne vil [Bo]
ufornuftig siger Mor, hvad bliver hun til [”]
hun det hele med et godt Humør dog tar [”]
hun nok skal komme frem naar det hun har [”]

22 Vers
Den lille Ejner ej vi glemme maa. [Bo]
han ogsaa helst et lille Vers maa faa [”]
naar han i Skole skal,han kan ej gaa [”]
med Toget maa han ta’ for den at naa [”]

23 Vers
Naar Ejner nu engang er blevet stor [Bo]
han ender sikkert nok som Professor [”]
men for at denne Stilling han kan naa [”]
han sine Lektier flittig lære maa [”]

24 Vers
Den hele Familie nu har faaet et Vers [Bo]
og maaske nogen af dem gaar paa [tværs][”]
men er der nogen som tar sig nær [”]
saa er det vist fordi han er lidt sær [”]

25 Vers
Vore Karle og Piger ogsaa nævnes maa [Bo]
og allerhelst de et Par Vers maa faa [”]
men ikke vil lave den saa lang [”]
for nu vi slutter snar vor lille Sang. [”]

26 Vers
At trække 7 fra 1, det gaar ej godt [Bo]
men trække 1 fra 7 det gaar jo flot [”]
Erik Pæ’sen er hans fulde Navn [”]
og selv om han er lille, gør han Gavn [”]

Mell. Længe nok har jeg Bondepige været

27 Vers
Morten von Kvastrup
mon han er fra Gadstrup?
nej, han er kommet fra Jydernes Land
saa snart vi Vintren naar
har han været her et Aar.
saa vil han hjem til sin Faders Fødegaard
Og hvem vil nægte
at hjertet er ægte
paa den der kommer fra Jydernes Land

Mell. Ole sad paa en Knold og sang

28 Vers
Peter han op til Danmark for
lal-la-la-la-la-la-la-la-la-la!
bort fra Konen og Far og Mor.
tral-la-la-la-la-la-la-la!

29 Vers
Peter er stærk han skal nok vinde frem
og tit han skriver til Konen hjem

30 Vers
Middelthon er lige kommen her
en helt lille Alf han dog ikke er

31 Vers
I Danmark han aldrig har været før
derfor han her nok sin Lykke gør

32 Vers
Her paa Gaarden en Kok vi har
livlig er hun og vældig rar

33 Vers
Hun kan bage og koge Mad
Sylte, og skumme et Mælkefad

34 Vers
Bort herfra hun nu rejse vil
hjem og spise bornholmske Sild

Mell. Dengang jeg drog af Sted

35 Vers
Dagny kan godt li’
at være Stuepi’
at vaske Gulv og Støve af
hun har eksamen i?
Hun farer jo afsted det bedste hun har lært
Hun er jo og Brordatter
saa det er da ej saa sært
sikkert hun naar noget
med de Evner hun har faaet?
Hurra – Hurra – Hurra –

36 Vers
Nu vi slutter a’
men først vi dog maa ha’
et vældigt stort Hurra
ja, et vældig stort Hurra
som Tak til Gaarden her
til Tolstrups jo især
for al den gode Lærdom
som vi har hentet her.
Ja, Tak for alt det gode
og for hvert venligt Ord
og haaber at De om de bortdragne
en venlig Tanke Faar
Saa drager de afsted
I frydes vel derved.
Farvel – Farvel – Farvel.

I.B.

Pizza – superenkel, supergod

Dej til 4 pizzaer

3 dl vand
600 g mel
2 tsk salt
1 spsk olivenolie
50 g blødt smør
2 g gær

Pizzasovs

1 ds. fl. tomater
1 spsk olivenolie
2 tsk salt
1 tsk oregano
4 blade frisk basilikum
1 fed hvidløg

Fyld

250-300 g mozzarella
150 g ventricina (italiensk pepperoni)

Fremgangsmåde

Gæren røres ud i det lunkne vand.
Tilsæt salt og olie.
Mel og det bløde smør tilsættes lidt efter lidt.
Dejen deles i 4 portioner.
Hver portion æltes hårdt – så luften presses ud.
Formes til 4 boller.
Tildækkes med husholdningsfilm og hæver i stuetemperatur i 4 timer. Stilles derefter i køleskabet i 2 timer.
Alle ingredienser til tomatsovsen blendes sammen.
Ovnen forvarmes ved højeste temperatur i ca. 45 min. med 1 plade (vigtigt).
Dejen formes – skal være meget tynd (brug evt. kagerulle).
4 spsk. sovs og 1/4 af osten kommes på pr. pizza.
Pizzaen sættes på den varme plade og bages midt i ovnen i ca. 8 min. pr. stk. 6 – 7 stk. pepperoni kommes på den færdige pizza.

Velbekomme!

Ballonfærd

En superfin tur med Hot Air.

Ballonens rute — Flyvningen fra Stenlille i nord til Glumsø i syd

Tusind tak til ballonpilot Niels for en uforglemmelig flyvning d. 15. juni 2020 fra Stenlille til Kåremose syd for Glumsø.
På denne smukke midsommeraften fik vi opskriften på, hvordan dét skal gøres. Introduktion og klargøring var i sig selv en oplevelse, hvor Niels assisteret af Kristian styrede de mange og i virkeligheden (for os) komplicerede forberedelser.
Vi seks familiemedlemmer, der næsten fyldte kurven på OY-NOT, var meget heldige med forholdene. Da alle forberedelserne var færdige og ballonen varmet op, steg vi hurtigt op over Stenlille og havde i løbet af få minutter en storslået udsigt til bl.a. Storebæltsbroen, Sejerø, Roskilde, Avedøreværket og Øresundsbroen. I det klare vejr kunne vi også se flere andre balloner i luften andre steder over Sjælland.
Turen var i sig selv en skøn oplevelse med de store overblik.
Oven i hatten fik vi så selskab af først en svæveflyver, der vinkede til os og tog to omgange omkring ballonen, og senere en lægehelikopter, som dog kun fløj én runde omkring ballonen.
Niels passede først og fremmest pilotopgaven, men han havde tid til også at guide os, så vi fik mest muligt ud af turen.
Efter den meget sikre landing pakkede vi udstyret sammen, og Niels sørgede for, at ballondåben blev udført efter forskrifterne.
Alt sammen en virkelig en god oplevelse.
Mange hilsener fra Grethe, Lisbeth, Jamie, Bo, Oliver og Søren

Hva’ siger damen?

Farfars lillebror, Andreas, udvandrede til USA i 1910. I lighed med sine søskende, der også havde slået sig ned i Omaha, holdt Andreas og hans hustru, Olga, kontakt til familierne i Danmark og Sverige. Kontakten skete i form af udveksling af breve, billeder og pakker. Af og til besøgte Olga og Andreas den gamle verden. Der er ingen tegn på, at farfar havde til sinds at besøge sine søskende i Amerika.

I januar 1952 fik Andreas og Olga mulighed for at sende en ’voice-mail’ i form af en Wilcox-Gay Recordio Disc.

Indtalingen lader ikke til at være forberedt.

Hør fødselsdagshilsenen her

Transskribering af fødselsdagshilsen – No 1:
Goddag, Hans. Og tillykke.
[latter]
{???}
{go ahead}
Goddag, Hans. Tillykke på fødselsdagen.
Vi håber til næste år, vi kan se jer allesammen derovre.
Jeg har lige skrevet til Ejner. Og vi håber snart, vi får høre fra ham igen.
Vi har det helt godt herovre.
Milton han kom hjem i eftermiddag. Austin ligger i skole{???}.
{???}
[latter]
De andre {???} kan ikke tale, derfor jeg holder på.
Deborah hun har det helt godt, og Marinus han var og besøgt vos til jul. Han kommer måske flygende[i] over og besøger jer i sommer. Så om han kommer i år og vi kommer til næste år. Så får I rigtig {???} fram os.
Og hilse Peter fra os.
Og god hils for jer allesammen derovre. Hilse Johannes og alle børnene derovre.
[latter]
Det bliver altså meget godt.

[i] Der kommer vist lidt svensk ind her.

Transskribering af fødselsdagshilsen – No 2:
Goddag, Hans. Tillykke med fødselsdagen.
Det her bliver en ny måde at lykønske dig på.
Der er {???} nogen af vores venner, som har en recording machine. Så vi sender dig en skive, som du så kan høre vores dejlige stemmer.
Og så må jeg sige mange tak for brevet og bogen, som vi modtaget til jul – som vi modtog til jul. Vi fik også et brev fra Ejner til jul. Han lader jo til at være meget tilfreds i Californien.
Vi har det allermest godt her i Omaha. Hvis vi ikke kommer hjem til Danmark i år, så kommer vi sikkert til næste år. Om vi lever så længe.
Jeg skal hilse fra Marinus, Deborah og {Christen}[i], også.
Milton kom hjem i dag på besøg.
Austin var hjemme sidste lørdag.

Nu må du hilse alle derhjemme.
Og så ønsker jeg, at du må leve i mange år … endnu.
Fra din broder, Andreas.
Nu vil Olga også sige et par ord til dig.

Ja, Andreas han siger, vi er ovre ved nogle venner.
Men jeg vil også hilse jer fra Valdemar[ii]. De har det godt.
Ejner han kan jo nok fortælle jer, hvad jeg skrev til ham.
Og så … vil jeg … give en hjertelig tilønsk på fødselsdagen.
Og hilse dem allesammen derhjemme. Olga.

Jeg siger tak for denne gang. Mere næste gang.

[i] I 1952 var der 4 søskende til HTC i Omaha: Marinus, Ane Kirstine, Debora og Andreas. Det ville være naturligt, hvis Andreas hilste fra de 3 øvrige. Det lyder dog mere som om, han siger Christen (Debora var gift med Christian (kaldet Chris)).
[ii] Hvem er Valdemar?

En 2 Aars Dreng alene med sin døde Bedstemoder

I 2020 var det hundrede år siden, at Mette Christensen (f. Madsen) døde under specielle omstændigheder.

Mette, der ti år tidligere var blevet enke efter Søren, boede alene i sin lejlighed i Enggade 5 i Vejle.

Mettes datter og svigersøn, Debora og Christian, havde i 1920 købt en gård nær Vejle, så de kunne hjælpe Mette, der med sine 70 år var begyndt at være lidt skrøbelig. Debora og Christian havde ellers etableret sig som landbrugere i Omaha, Nebraska. Alligevel havde de solgt deres ejendom og taget tilbage til Danmark med deres 4-årige datter, Rosie, og 1½-årige søn, Chris Jr.

Mette havde tilbudt at passe Chris Jr., mens Debora og Christian flyttede ind på gården.

De præcise omstændigheder blev aldrig fastslået, men Chris Jr. blev fundet grædende i sin bedstemors seng. Mette havde på det tidspunkt været død i nogen tid.

Historien var opsigtsvækkende nok til at blive omtalt i de lokale aviser.

Avisomtale — Vejle Amts Folkeblad, d. 22. november 1920

Debora og Christian solgte hurtigt gården ved Vejle og rejste tilbage til Omaha, hvor de forblev til deres død ca. 40 år senere. Debora blev – akkurat som sin mor – 70 år.

Maui Banana Bread

Hvis man får lyst til et bananbrød og ikke lige har tid til at tage til Hawai’i, så kan man selv bage et. I Hawai’i har hver ø sin specielle opskrift. ‘Brødet’ – det ér altså mere en kage, end det er et brød – kan også indeholde ananas, dadler, kokos, mango, …

Ingredienser til et – lille – bananbrød:

3 godt modne (vigtigt!) bananer
55 g smeltet smør
1 æg
150 g rørsukker
1 spsk vanilleekstrakt
250 g mel
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
70 g hakkede macadamia-, val- eller pekannødder
70 g hakket, mørk chokolade

Mos bananer i en stor skål. Tilsæt smeltet smør, sukker, vanille og chokolade.

Bland mel, bagepulver og salt i en skål for sig. Hæld blandingen over i den store skål. Rør ægget og de hakkede nødder i.

Hæld dejen i en en smurt brødform og bag ved 180 °C i 60-65 minutter.

Østermarksgård

Fra Større Danske Landbrug, bind 1. 1930

ØSTERMARKSGAARD, Kirke Skensved By og Sogn, Jersie-Skensved Komm., Tune Hrd., Roskilde Retskr., Kbhvn. A., Ejer H. Tholstrup Christensen, Postfb. og nærmeste St. Havdrup, Afst. 3 km, Tlf. Havdrup 21.

Matr.-Nr. 8a m. fl. af Kirke Skensved og 7b m. fl. af Ølby, Areal 97 ha, deraf 82 Ager og 15 Eng, Hrtk. 15 Td. 7 Skp. o Fdk. 2% Alb.; Ejdskv. 144,000 Kr., Jordv. 109,000 Kr.; Bygn. er fors. i Landbygn. Brandf. for 95,457 Kr., Løsøret i GI. Roskilde A. Brandf. for 60,000 Kr.; Lys og Kraft fra A/S Sydøstsjæl. Elektricitetsv.

Østermarksgaard er udflyttet og Jorden delt i to Dele, 56 ha samlet ved Gaarden og 26 ha ca. 50 m Vest for Hovedparcellen; Jorderne er for største Delen lermuldede paa Lerunderlag, enkelte Steder med grusblandet Undergrund. Terrænet er fladt, Kultur og Gødningskraft ret god, Jorden er drænet, og Hovedparten er kalket omkring Aar 1920. Engarealet er indhegnet Strandeng til Løsdrift, den ligger ved Ølby Lyng.

Der er intet fast Sædskifte; der drives en Del Frøavl af forskellige Slags Frø. Af Kunstgødning anvendes aarlig ca. 75 Sække Superf. og 50 Sække Kvælstofg.

Kvægbesætningen, der bestaar af 50 Malkekøer og 50 Stkr. Ungkreaturer, er af rød dansk Malkerace, den fornyes ved eget Tillæg og er tuberkelfri; den gennemsnitlige Mælkeydelse pr. Ko er ca. 3200 kg aarlig med 125 kg Smør; Mælken leveres til Solrød Andelsmejeri.

Der holdes som Regel 10 Arbejdsheste, og der drives noget Tillæg. Der leveres ca. 200 Slagterisvin om Aaret; Pattegrisene indkøbes. Fjerkræholdet er ca. 100 Høns.

Østermarksgaard ligger ca. 1 km Øst for Kirke Skensved; Hovedbygningen er Grundmur af røde Sten og med Tag af røde Tegl, den er opført i 1919 og indeholder en rummelig Lejlighed paa fjorten Værelser; Avlsbygningerne er dels af Grundmur, dels af Kampesten, tækket med Straa, en stor Trælade har Paptag; Gaarden har Vindmotor.

Ejendommen har tidligere været Fæste under Vallø; ved Aarhundredskiftet ejedes den af Peder Pedersen, af hvem den nuværende Ejer købte den i 1913.

Fra Det kongelige Biblioteks “Danmark set fra luften”.
Sylvest Jensen Luftfoto 1936-1938.

Billedet viser Østermarksgård fra sydøst.

Høj børnedødelighed

Mads Christensen var fætter til min oldemor, Mette Madsen. Mads fik over en 20-årig periode 13 børn sammen med sin hustru, Anne Marie. Kun 3 af børnene nåede konfirmationsalderen. Og 6 af børnene nåede ikke at blive 1 år. Da barn nr. 8, Søren Christensen, blev konfirmeret i 1901, var begge hans forældre og 10 af hans søskende døde.

Mads Christensen blev født 3. september 1848 i Tørring sogn, Skanderborg amt og døde 7. april 1900 i Hallundbæk, Ejstrup sogn, Skanderborg amt. Han indgik ægteskab med Anne Marie Sørensen, som var datter af Søren Mikkelsen og Kirsten Madsdatter, 29. maj 1873 i Ejstrup kirke. Hun blev født 2. september 1856 i Hallundbæk og døde 16. november 1899 i Hallundbæk.

Mads’ farfar og farmor var Mads Christensen og Mette Rasmusdatter. De var så også Anne Maries morfar og mormor. Så der var altså tale om et fætter-kusine-ægteskab, hvilket ikke var ualmindeligt på den tid.

Alle Mads Christensens og Anne Marie Sørensens 13 børn blev født i Hallundbæk:

Søren Christensen Christensen blev født 24. april 1874 og døde 28. april 1875. Han blev 1 år.
Sørine Christine Christensen blev født 7. august 1875 og døde 25. april 1876. Hun blev 8 måneder.
Christen Madsen Bjørnskov Christensen blev født 24. oktober 1877 og døde 6. marts 1879. Han blev 16 måneder.
Thomas Bertel Carl Christensen blev født 25. januar 1879 og døde 1. november samme år. Han blev 9 måneder.
Christen Madsen Bjørnskov Christensen blev født 3. marts 1880 og døde 11. august 1948 på Sorø Amtssygehus. Han blev 68 år.
Dorthea Bjørnskov Christensen blev født 30. august 1884 (konfirmeret) – hvad blev der af hende?
Kirstine Sørine Birgitte Christensen blev født 5. marts 1886 og døde 10. december 1893. Hun blev 7 år.
Søren Christensen blev født d. 13. maj 1887 (konfirmeret) – hvad blev der af ham?
Birgitte Cathrine Christensen blev født 23. november 1888 og døde 9. januar 1890. Hun blev 13 måneder.
Birgitte Cathrine Christensen blev født 4. august 1890 og døde 24. februar 1891. Hun blev 6 måneder.
Thomas Bertel Carl Christensen blev født 24. oktober 1891 og døde 21. januar 1892. Han blev 2 måneder.
Tolstrup Christensen blev født 24. august 1893 og døde d. 11. december samme år. Han blev 3 måneder.
Kirstejn Tolstrup Christensen blev født 9. november 1894 og døde d. 13. december samme år. Han blev 34 dage.

Det er i øvrigt løjerligt, at Søren – den førstefødte – hedder Christensen to gange. Det er ikke tydeligt, hvad baggrunden er for det ekstra Christensen.