Hva’ siger damen?

Farfars lillebror, Andreas, udvandrede til USA i 1910. I lighed med sine søskende, der også havde slået sig ned i Omaha, holdt Andreas og hans hustru, Olga, kontakt til familierne i Danmark og Sverige. Kontakten skete i form af udveksling af breve, billeder og pakker. Af og til besøgte Olga og Andreas den gamle verden. Der er ingen tegn på, at farfar havde til sinds at besøge sine søskende i Amerika.

I januar 1952 fik Andreas og Olga mulighed for at sende en ’voice-mail’ i form af en Wilcox-Gay Recordio Disc.

Indtalingen lader ikke til at være forberedt.

Hør fødselsdagshilsenen her

Transskribering af fødselsdagshilsen – No 1:

Goddag, Hans. Og tillykke.
[latter]
{???}
{go ahead}
Goddag, Hans. Tillykke på fødselsdagen.
Vi håber til næste år, vi kan se jer allesammen derovre.
Jeg har lige skrevet til Ejner. Og vi håber snart, vi får høre fra ham igen.
Vi har det helt godt herovre.
Milton han kom hjem i eftermiddag. Austin ligger i skole{???}.

{???}
[latter]
De andre {???} kan ikke tale, derfor jeg holder på.
Deborah hun har det helt godt, og Marinus han var og besøgt vos til jul. Han kommer måske flygende[i] over og besøger jer i sommer. Så om han kommer i år og vi kommer til næste år. Så får I rigtig {???} fram os.
Og hilse Peter fra os.
Og god hils for jer allesammen derovre. Hilse Johannes og alle børnene derovre.

[latter]
Det bliver altså meget godt.

[i] Der kommer vist lidt svensk ind her.

Transskribering af fødselsdagshilsen – No 2:

Goddag, Hans. Tillykke med fødselsdagen.
Det her bliver en ny måde at lykønske dig på.
Der er {???} nogen af vores venner, som har en recording machine. Så vi sender dig en skive, som du så kan høre vores dejlige stemmer.
Og så må jeg sige mange tak for brevet og bogen, som vi modtaget til jul – som vi modtog til jul. Vi fik også et brev fra Ejner til jul. Han lader jo til at være meget tilfreds i Californien.
Vi har det allermest godt her i Omaha. Hvis vi ikke kommer hjem til Danmark i år, så kommer vi sikkert til næste år. Om vi lever så længe.
Jeg skal hilse fra Marinus, Deborah og {Christen}[i], også.
Milton kom hjem i dag på besøg.
Austin var hjemme sidste lørdag.
 
Nu må du hilse alle derhjemme.
Og så ønsker jeg, at du må leve i mange år … endnu.
Fra din broder, Andreas.
Nu vil Olga også sige et par ord til dig.

 
Ja, Andreas han siger, vi er ovre ved nogle venner.
Men jeg vil også hilse jer fra Valdemar[ii]. De har det godt.
Ejner han kan jo nok fortælle jer, hvad jeg skrev til ham.
Og så … vil jeg … give en hjertelig tilønsk på fødselsdagen.
Og hilse dem allesammen derhjemme. Olga.

 
Jeg siger tak for denne gang. Mere næste gang.


[i] I 1952 var der 4 søskende til HTC i Omaha: Marinus, Ane Kirstine, Debora og Andreas. Det ville være naturligt, hvis Andreas hilste fra de 3 øvrige. Det lyder dog mere som om, han siger Christen (Debora var gift med Christian (kaldet Chris)).
[ii] Hvem er Valdemar?

En 2 Aars Dreng alene med sin døde Bedstemoder

I 2020 er det hundrede år siden, at Mette Christensen (f. Madsen) døde under specielle omstændigheder.

Mette, der ti år tidligere var blevet enke efter Søren, boede alene i sin lejlighed i Enggade 5 i Vejle.

Mettes datter og svigersøn, Debora og Christian, havde i 1920 købt en gård nær Vejle, så de kunne hjælpe Mette, der med sine 70 år var begyndt at være lidt skrøbelig. Debora og Christian havde ellers etableret sig som landbrugere i Omaha, Nebraska. Alligevel havde de solgt deres ejendom og taget tilbage til Danmark med deres 4-årige datter, Rosie, og 1 1/2-årige søn, Chris Jr.

Mette havde tilbudt at passe Chris Jr., mens Debora og Christian flyttede ind på gården.

De præcise omstændigheder blev aldrig fastslået, men Chris Jr. blev fundet grædende i sin bedstemors seng. Mette havde på det tidspunkt været død i nogen tid.

Historien var opsigtsvækkende nok til at blive omtalt i de lokale aviser.

Avisomtale
Vejle Amts Folkeblad, d. 22. november 1920

Debora og Christian solgte hurtigt gården ved Vejle og rejste tilbage til Omaha, hvor de forblev til deres død ca. 40 år senere. Debora blev – akkurat som sin mor – 70 år.

Elskede brændevin noget mere end tilbørligt

I perioden 1720-1730 skrev præsten i Kirkerup i Vestsjælland små – og ganske nøgterne – nekrologer, når han indførte begravelser i kirkebogen. Således også da min 5*tipoldefar, Anders Knudsen, i 1722 blev begravet.

Dom: 3 post Trin: |: d 21 Junii :|

Anders Knudsen En gammel Mand og Skoufoget i Kircherup, ægteføed i Schaane i Haslebye af Knud Andersen og Kirsten Knudsdatter, blef hiemme til hand var 10 aar gammel, tiente siden hos fremmede i Schaane nogle aar, og kom der paa her til Sieland, og i tieneste hos Christen Hansen i Esholte, og efter samme Mands død fik hans Enke til ægte og hans gaar i fæste, men det varede ikun kort, thi efter 4 maaneders [løb?] døde denne hans første Huustrue, hvor paa hand og gaf sig fra gaarden, paa nye igien at tiene; kom omsider i ægteskab anden gang med denne gang nu efterladte Enke Maren Christensdatter, fik et huus i fæste i Kircherup Bye, blef der Skoufoged, og lefvede i samme ægteskab 37 aar 3 måneder og nogle dage; blev omsider en gammel dog sterk mand, elskede brendevin noget mere end tilbørlig; blef syg den 14 Junii om aften, efter at hand samme dag hafde været i Slagelse og paa hiemturen veltede [noget?] og kort der efter falt igien af vognen. Blef berettet d 17 dito og døde saa dagen der efter nemlig d 18 Junii. Var gammel 73 aar 7 maaneder og nogle dage. Udlofvet til Kirken for Klokeren 3 [Mark]

Høj børnedødelighed

Mads Christensen var fætter til min oldemor, Mette Madsen. Mads fik over en 20-årig periode 13 børn sammen med sin hustru, Anne Marie. Kun 3 af børnene nåede konfirmationsalderen. Og 6 af børnene nåede ikke at blive 1 år. Da barn nr. 8, Søren Christensen, blev konfirmeret i 1901, var begge hans forældre og 10 af hans søskende døde.

Mads Christensen blev født 3. september 1848 i Tørring sogn, Skanderborg amt og døde 7. april 1900 i Hallundbæk, Ejstrup sogn, Skanderborg amt. Han indgik ægteskab med Anne Marie Sørensen, som var datter af Søren Mikkelsen og Kirsten Madsdatter, 29. maj 1873 i Ejstrup kirke. Hun blev født 2. september 1856 i Hallundbæk og døde 16. november 1899 i Hallundbæk.

Mads Christensens og Anne Marie Sørensens 13 børn blev alle født i Hallundbæk:

  1. Søren Christensen Christensen blev født 24. april 1874 og døde 28. april 1875. Han blev 1 år.
  2. Sørine Christine Christensen blev født 7. august 1875 og døde 25. april 1876. Hun blev 8 måneder.
  3. Christen Madsen Bjørnskov Christensen blev født 24. oktober 1877 og døde 6. marts 1879. Han blev 16 måneder.
  4. Thomas Bertel Carl Christensen blev født 25. januar 1879 og døde 1. november samme år. Han blev 9 måneder.
  5. Christen Madsen Bjørnskov Christensen blev født 3. marts 1880 og døde 11. august 1948 på Sorø Amtssygehus. Han blev 68 år.
  6. Dorthea Bjørnskov Christensen blev født 30. august 1884 (konfirmeret)
  7. Kirstine Sørine Birgitte Christensen blev født 5. marts 1886 og døde 10. december 1893. Hun blev 7 år.
  8. Søren Christensen blev født d. 13. maj 1887 (konfirmeret)
  9. Birgitte Cathrine Christensen blev født 23. november 1888 og døde 9. januar 1890. Hun blev 13 måneder.
  10. Birgitte Cathrine Christensen blev født 4. august 1890 og døde 24. februar 1891. Hun blev 6 måneder.
  11. Thomas Bertel Carl Christensen blev født 24. oktober 1891 og døde 21. januar 1892. Han blev 2 måneder.
  12. Tolstrup Christensen blev født 24. august 1893 og døde d. 11. december samme år. Han blev 3 måneder.
  13. Kirstejn Tolstrup Christensen blev født 9. november 1894 og døde d. 13. december samme år. Han blev 34 dage.

Det er i øvrigt løjerligt, at Søren – den førstefødte – hedder Christensen to gange. Det er ikke tydeligt, hvad baggrunden er for det ekstra Christensen.

Jens Søndergaard dirrende oprevet og forstyrret af en forfærdelig begivenhed

Uddrag af kapitlet »Jens Melvads gård«

[…]

Men så døde han jo, Jens Melvad, på denne februardag, og enken, Ann’ Katrin’, tog roret. Nå, hun styrede vist bedriften så temmelig stramt i forvejen, for hun var meget dygtig til alle ting, både ude og inde, og hun holdt sit hus pinligt rent. Hun var i det hele taget pinagtig påpassende med ting og tid. Hun havde også et pinagtigt, sammensnerpet og lurvorrent sind. Hun vurderede sine folk og nød forargelsen. […]

I Jens Melvads tid havde de engang taget en dattersøn, hvis mor var død, til sig i huset. Han var opdraget i streng isolation under Ann’ Katrin’s stille, men uendelig vedvarende og bekymrede advarsler og formaninger. Han – lad os kalde ham Niels Kræn – var voksen nu og skulle arve gården. […]

Han var lige ved at skeje ud, var Niels Kræn, men så var det , han traf Petrea. […] Ann’ Katrin’ var imod forbindelsen, indædt. Hun hvislede gift og galde fra sin stol, da Niels Kræn kom hjem med Petrea. […]

Men på Hjallerup hestemarked de første to, tre dage i juni [1903] mødte jeg kendte folk fra hjembyen. Den første, jeg traf, var Jens Søndergård, en ældre gårdmand, endnu dirrende oprevet og forstyrret af en forfærdelig begivenhed, der var sket i den lille landsby dagen før. Det var en søndag.
Læs mere Jens Søndergaard dirrende oprevet og forstyrret af en forfærdelig begivenhed

Hvorfra kommer navnet Tolstrup?

Tolstrup er velsagtens mest et stednavn. Det forekommer en del steder i Jylland og nogle få steder på Sjælland.

Etymologi: Forleddet stammer fra mandsnavnet Thōlf, og efterleddet er torp, der betyder (udflyttet) gård.

Den i vores slægt tidligste forekomst af Tolstrup som personnavn er fra december 1872, hvor min tipoldemor Ane Kirstine Madsdatter fødte sit 12. barn. Drengen fik meget opfindsomt fornavnene Tolstrup Christian.

Tolstrup Christian døde ulykkeligvis af brystbetændelse kort før sin 3-års fødselsdag. I øvrigt døde hans et år ældre storesøster, Christiane Dorthea, af difteri kun en uge senere.

I årene efter har der åbenbart været et ønske om at ære den afdøde Tolstrup Christian. I 1878 fik Tolstrup Christians nevø navnet Mads Tolstrup Christian Madsen. Og i 1880 blev min farfar navngivet Hans Christian Tolstrup Christensen.

Al denne navngivning skete i Midtjylland nær Nørre Snede og Ejstrupholm – relativt langt fra steder med navnet Tolstrup. Faktisk har jeg til gode at finde slægtninge med en direkte tilknytning til stednavnet Tolstrup.

Lenes oldefar i drama på Holbæk Dampmølle

Social-Demokraten, Onsdag d. 9. December 1903, Nr. 296.

Atter Dampmøllen.

Formand Work øver Overfald.

En Indsender skildrede for nogen Tid siden her i Bladet de fortvivlede Arbejdsforhold paa Dampmøllen. En enkelt Person, Formand Work, faar Lov til at behandle Arbejderne, som om de var Brikker i hans Haand og ikke bevidste Mennesker. Og i Kraft af disse utaalelige Forhold vilde de berørte Arbejdere ikke mere op paa Dampmøllen, selv om dette ellers kunde have ladet sig gøre.

Selvfølgelig berørte “Social-Demokraten”s Afsløringer Hr. Work mindre behageligt. Og forleden fandt hans opsamlede Galde saa Afløb paa en ikke alene højst mærkelig, men ogsaa meget fordømmelig Maade.

Hr. Work mente, at de oplysninger, “Social-Demokraten” var fremkommen med, absolut maatte stamme fra Møllens egne Folk, og sin Mistanke rettede han mod en bestemt Mand, Møller Rasmus Jensen, Kastanjevej.
Læs mere Lenes oldefar i drama på Holbæk Dampmølle

Steder i Hans Tolstrup Christensens erindringer

Primært til vores amerikanske slægtninge, der læser farfars erindringer, har jeg lavet et kort med de vigtigste steder, der er nævnt i bogen. Kortet er bagt ind i den engelske iBooks-version af bogen. Denne visning er til brug for læsere af pdf-udgaven. Og til orientering i øvrigt.

Bare kom i gang: Zoom ind og klik på de enkelte stedmarkører og se (ofte på adresseniveau), hvor farfar udfoldede sine gerninger.

Solbakkegårdens historie

1880 købte en ung landmandssøn fra Høm en gammel gård i landsbyen Bringstrup. Den var firelænget, meget brøstfældig og lå lige over for byens gadekær. Den unge gårdejer Ole Hansen bestemte sig straks for at bygge sig en ny gård på et centralt punkt i gårdens firkantede mark. Da den nye gård efter et par år var færdig, lod Ole Hansen den hedde Solbakkegården, et betegnende navn, da markerne falder pænt mod syd.

Den unge gårdejer, der havde været på højskole, kom ret hurtigt i sognerådspolitik, blev formand for sognerådet, og blev snart landskendt, fordi han ikke ville påtvinge sognets to lærere at efterleve ministeriets cirkulære, der forbød skytteforeninger og gymnastikforeninger. Sognerådsformanden blev indsat i Ringsted Arrest, hvor han måtte tilbringe en uges tid.

Senere blev Ole Hansen folketingsmand; han blev i Folketinget modtaget af en ældre folketingskollega med et godt råd »Du skal herinde aldrig forsømme en lejlighed til at tie« – et råd, der passede Ole Hansen særdeles godt. Han blev efter sigende aldrig nogen stor taler. Han blev dog landbrugsminister i det første Venstreministerium og fik hurtigt navnet: Den første Bonde i Kongens Råd.

Der gik mange legender om denne bonde. Den kendteste er nok om departementschefen fra København, som skulle have ministerens underskrift. Han kom med toget fra Hovedstaden til Ringsted og med hestevogn til Bringstrup. Da han på gårdspladsen var kommet af vognen, tiltalte han en ung som gik og fejede ved stalddøren: »Jeg vil gerne tale med hans Exellence«. Den unge mand kendte vel ikke dette udtryk, så han åbnede døren til stalden og råbte: »Ole, Ole, der er en, som vil tale med din exellence«.

Ole Hansen ejede gården til 1922, der kom en slægtning til Ole Hansen, ved navn H. P. Møller. Hans Peter Møller var gift med en datter af en anden landbrugsminister (Poul Christensen, Ødemark). Familien H. P. Møller boede der til Møllers død i 1941, hvor jeg købte af enken for 145.000 kr.

Både Ole Hansen og H. P. Møller havde rigt og selskabeligt familieliv på Solbakkegården. Begge familier havde 4 børn, men der var en ting, som jeg tænkte meget på i de første år, vi boede der. Ingen af børnene i de 2 familier blev landmænd eller ønskede at overtage gården. Jeg solgte gården i 1967 til Hans Erik, men havde den lykke at kunne bo der indtil 1987. Der har således kun boet 3 familier der i 107 år.

Ole Hansen var ikke nogen fremskridtslandmand; han var flere år om at melde sig i andelsmejeriet (gården fik nr. 82). Det varede længe, inden han anskaffede selvbinder. En gammel kone håndbandt kornet efter en aflægger; hun blev altid kaldt Ole Hansens selvbinder. Man lavede selv smør og ost af gårdens mælk – fyrkælderen er resterne af deres mejeri. Konen og to piger var billig arbejdskraft.

En nu afdød mand fortalte mig, at han mange gange som 10 års dreng kørte hestene for hesteomgangen en hel vinterdag, og det gav Ole Hansen ham 10 øre for pr. dag – og med en formaning om at passe godt på pengene. Ole Hansens kone må alligevel have haft lidt mere social forståelse og lidt mere begreb om arbejdets værdi – for hun gav ham yderlig en 25 øre med formaning om ikke at sige noget om det til Ole.

[Emil Tolstrup Christensen, 1987]