Gravvers til Mads Bjørnskov (1797-1888)

Birgit Larsen har været så venlig at sende mig en kopi af gravverset til min tiptipoldefars, Mads [Bjørnskov] Christensens, begravelse. Birgit Larsen har oplyst, at gravvers blev sat på kisten inden begravelsen. Gravverset er med stor sandsynlighed skrevet af Mads Christensens svigersøn, Iver Pedersen, der samtidigt var farfars skolelærer i Ejstrup.

Verset er skrevet med blyant og er nogle steder meget vanskeligt at tyde. Hvis du kan tyde mere/andet end Birgit og jeg har gjort, så vil jeg rigtig gerne have et tip (brug gerne kommentarfeltet nedenfor).

gravvers

Gravvers over M. Bjørnskov død 6te Maj 88.

Han var 2de Gange gift, avlede 7 Børn i hvert Ægteskab. Af 1ste Ægteskab
lever 3 af sidste ægteskab 3 Børn – Enken Ane Mr. Nielsen
og den i Hjemstavnen værende Slægt følge den trætte Van-
drer til hvile. Han døde i sit 93. Aar.

Mel. Mindes vi en fuldtro Ven

Hvile ak, hvor er du sød
Efter Livets travle Færden
Du fromt slumred Her i Død
Du afgrunds grænsed Verden
Megen Møje prøved Du
Med al Manddoms mod i Hu

Tidt, når du saa Lykken klart
Daled mat den som en Stjerne
Mod og Manddom aabenbar
Holdt dig oppe og du gjerne
Satte alt din Kraft ind paa
Fremad her i Livet at gaa

Herren for din Rang og Stand
Han velsigned dig med Lykke
Saa dit liv blev rart at leve
Ikke efter eget Tykke
Men et liv med kronet Held
Styret blev af Gud saa vel

Mage, Børn dig takke rørt
For din Visdom og din Lærdom
Den var tro, og det er hørt
Du var paa din Plads i Verden
Mens dig Kraften undtes til
[???]

Du stod fast naar Stormen tog
driftig fat; dit Mod ej bøjed
Ved Alders Tid du drog
Sandt og Tanke føjet
Stille efter Guds behag
For at faa den skjønne Dag

Da vor Herre Cristus sin
Naade ud til alle sine
Og din Lid stod til Guds søn
Som saa gjør mit [???]
For hver Sjæl som til forhen
Længes tyst af hjertet her

Fiskehandler Frede Frandsen fra Frederikshavn

Fiskehandler Frede Frandsen fra Frederikshavn foretrak friturestegt fisk frem for frugt.

Friturestegte fiskefileter, fladfisk, flyndere foruden fede, franske foreller fortærede Frandsen fornøjet.

“Frederikshavns friskeste fisk fås fra Fiske-Frede,” filosoferede fiskehandleren.

Fjerde februar fik Frandsen forstoppelse.

“For Fanden!” fnyste fiskehandleren forpint, “fiskefrikadellerne fra frokosten forstyrrer fordøjelsen!”

Fire fjærter forlod fløjtende Frandsens forpinte fænghul. Fuglesangen foran fiskeforretningen forstummede. Fem frelsersoldater flygtede forfærdede fra fjærten, forbi fiskehandlerens ferskenfarvede Ford Fiesta fra ’84. Fiskehandlerens fynske frue, Fie, fniste:

“Foretræk frugt for fremtiden, Frede! Fiberrige frugter fremmer faktisk fordøjelsen.”

“Frugter?” Frandsen følte fristelsen, “Friturestegte frugter…?”

“Friske frugter, fjols!” fremfusede Fie, “Forresten, Frede, Forbrugerrådet forbyder fisning foran fiskediske, fødevarerne forgår, fiskene falmer.”

“Forbandede fynske fruentimmer!” fnyste Frandsen, fortsat fisende.

Fordøjelsen forværredes, Frandsen fik feber. Fiskehandlerens fortsatte fimseri forvoldte, fiskene fik falmede, fregnelignende farveforstyrrelser. Familiens frisør foreslog fedtfattige forretter. Frandsen forkastede forslaget. Fies fjollede fætter foreslog figner. Forslaget fik fatale følger, for fignerne forøgede fjærteriet. Frandsen forpestede forretningen fuldstændig. Fredes forkalkede faster fra Fanø foreslog flere forskellige former for farseret fjerkræ. Frandsen fes fortsat. Formanden for ‘Filatelisterne’, Frederikshavns førende forening for frimærkesamlere, forlangte Frede fjernet fra foreningen. Falleret forudså fiskehandleren fremtiden: foruden fiskeforretning fraskilt fra Fie. Familien Frandsens familielæge forelagde flegmatisk forklaringen for fiskehandleren:

“Fedtsyrerne fra friturestegningen forstyrrer formodentlig fordøjelsen.” Familielægen fokuserede fjernt:

“Flerumættede fedtsyrer forårsager faktisk flatus.”

“Fjols!” fastslog Frandsen.

Familien fortvivlede. Frandsen fes foran fjernsynet, før frokosten, foran fremmede folk før femforestillingen. Fallitten forestod. Frederikshavns fiskefreaks foretrak frisk frisk fra Føtex frem for Frandsens falmede fileter!

Indsendt til Stenstrop & Partners (DR P3) af Morten Gjesing, 1998