Maui Banana Bread

Hvis man får lyst til et bananbrød og ikke lige har tid til at tage til Hawai’i, så kan man selv bage et. I Hawai’i har hver ø sin specielle opskrift. ‘Brødet’ – det ér altså mere en kage, end det er et brød – kan også indeholde ananas, dadler, kokos, mango, …

Ingredienser til et – lille – bananbrød:

3 godt modne (vigtigt!) bananer
55 g smeltet smør
1 æg
150 g rørsukker
1 spsk vanilleekstrakt
250 g mel
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
70 g hakkede macadamia-, val- eller pekannødder
70 g hakket, mørk chokolade

Mos bananer i en stor skål. Tilsæt smeltet smør, sukker, vanille og chokolade.

Bland mel, bagepulver og salt i en skål for sig. Hæld blandingen over i den store skål. Rør ægget og de hakkede nødder i.

Hæld dejen i en en smurt brødform og bag ved 180 °C i 60-65 minutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.