Vi havde i god i inden sommerferien planlagt, at Emilie skulle sove nogle dage hos sin mormor og morfar. Det glædede Emilie sig meget til.
Onsdag den 1. juli hentede Lene tidligt Emilie i SFO og så gik turen ellers til Holbæk. Det kom til at gå rigtig fint.
Vi ringede sammen hver aften før sengetid, og det var dejligt at høre, at Emilie nød at blive forkælet at bedsteforældrene. Der blev vist spillet en del Fisk (kortspil) og løst nogle krydsord. Mormor købte en maleblok, hvor Emilie kunne farvelægge tegningerne.
Holbæk var i samme uge vært for DGI Landsstævne, så byens indbyggertal for en tid var fordoblet. Emilie og mormor så noget dans. Det var flot, syntes Emilie.
Lørdag kom morbror Per. Det nød Emilie. Per havde endda flotte gaver med til Emilie: En lækker DBU-fodbold og en DBU-drikkedunk.
Lørdag d. 4. juli hentede Lene Emilie. Det var dejligt at få Emilie hjem. Vi havde savnet hende.