Ristet majs med crème fraîche og queso fresco

majskorn fra 3 kolber
2 spsk limesaft
1 tsk salt
1/2 tsk røget paprika
1 tsk ancho chilipulver
1 tsk guajillo chilipulver (mexikansk) eller urfa biber chilipulver (tyrkisk)
cayennepeber, efter smag
2,5 dl crème fraîche
2,5 dl queso fresco (alternativt feta, selv om det er skarpere)
1 lime skåret i både til pynt
1-2 spsk hakket koriander
1-2 spsk fint skåret forårsløg, kun den grønne top

Rist majskernerne i cirka 5 minutter ved høj varme på en stor pande. Rør af og til. De popper måske lidt.
Tilsæt salt og limesaft, og rør, når kernerne er jævnt let ristet. Smag til med mere salt eller limejuice.
Bland krydderierne.
Læg majs i en serveringsskål eller individuelle skåle. Fordel crème fraîche og queso fresco (feta) oven på majsen.
Drys krydderiblandingen over.
Serveres pyntet med limebåde, hakket koriander og forårsløg.

Maui Banana Bread

Hvis man får lyst til et bananbrød og ikke lige har tid til at tage til Hawai’i, så kan man selv bage et. I Hawai’i har hver ø sin specielle opskrift. ‘Brødet’ – det ér altså mere en kage, end det er et brød – kan også indeholde ananas, dadler, kokos, mango, …

Ingredienser til et – lille – bananbrød:

3 godt modne (vigtigt!) bananer
55 g smeltet smør
1 æg
150 g rørsukker
1 spsk vanilleekstrakt
250 g mel
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
70 g hakkede macadamia-, val- eller pekannødder
70 g hakket, mørk chokolade

Mos bananer i en stor skål. Tilsæt smeltet smør, sukker, vanille og chokolade.

Bland mel, bagepulver og salt i en skål for sig. Hæld blandingen over i den store skål. Rør ægget og de hakkede nødder i.

Hæld dejen i en en smurt brødform og bag ved 180 °C i 60-65 minutter.

Elskede brændevin noget mere end tilbørligt

I perioden 1720-1730 skrev præsten i Kirkerup i Vestsjælland små – og ganske nøgterne – nekrologer, når han indførte begravelser i kirkebogen. Således også da min 5*tipoldefar, Anders Knudsen, i 1722 blev begravet.

Dom: 3 post Trin: |: d 21 Junii :|

Anders Knudsen En gammel Mand og Skoufoget i Kircherup, ægteføed i Schaane i Haslebye af Knud Andersen og Kirsten Knudsdatter, blef hiemme til hand var 10 aar gammel, tiente siden hos fremmede i Schaane nogle aar, og kom der paa her til Sieland, og i tieneste hos Christen Hansen i Esholte, og efter samme Mands død fik hans Enke til ægte og hans gaar i fæste, men det varede ikun kort, thi efter 4 maaneders [løb?] døde denne hans første Huustrue, hvor paa hand og gaf sig fra gaarden, paa nye igien at tiene; kom omsider i ægteskab anden gang med denne gang nu efterladte Enke Maren Christensdatter, fik et huus i fæste i Kircherup Bye, blef der Skoufoged, og lefvede i samme ægteskab 37 aar 3 måneder og nogle dage; blev omsider en gammel dog sterk mand, elskede brendevin noget mere end tilbørlig; blef syg den 14 Junii om aften, efter at hand samme dag hafde været i Slagelse og paa hiemturen veltede [noget?] og kort der efter falt igien af vognen. Blef berettet d 17 dito og døde saa dagen der efter nemlig d 18 Junii. Var gammel 73 aar 7 maaneder og nogle dage. Udlofvet til Kirken for Klokeren 3 [Mark]

Høj børnedødelighed

Mads Christensen var fætter til min oldemor, Mette Madsen. Mads fik over en 20-årig periode 13 børn sammen med sin hustru, Anne Marie. Kun 3 af børnene nåede konfirmationsalderen. Og 6 af børnene nåede ikke at blive 1 år. Da barn nr. 8, Søren Christensen, blev konfirmeret i 1901, var begge hans forældre og 10 af hans søskende døde.

Mads Christensen blev født 3. september 1848 i Tørring sogn, Skanderborg amt og døde 7. april 1900 i Hallundbæk, Ejstrup sogn, Skanderborg amt. Han indgik ægteskab med Anne Marie Sørensen, som var datter af Søren Mikkelsen og Kirsten Madsdatter, 29. maj 1873 i Ejstrup kirke. Hun blev født 2. september 1856 i Hallundbæk og døde 16. november 1899 i Hallundbæk.

Mads Christensens og Anne Marie Sørensens 13 børn blev alle født i Hallundbæk:

  1. Søren Christensen Christensen blev født 24. april 1874 og døde 28. april 1875. Han blev 1 år.
  2. Sørine Christine Christensen blev født 7. august 1875 og døde 25. april 1876. Hun blev 8 måneder.
  3. Christen Madsen Bjørnskov Christensen blev født 24. oktober 1877 og døde 6. marts 1879. Han blev 16 måneder.
  4. Thomas Bertel Carl Christensen blev født 25. januar 1879 og døde 1. november samme år. Han blev 9 måneder.
  5. Christen Madsen Bjørnskov Christensen blev født 3. marts 1880 og døde 11. august 1948 på Sorø Amtssygehus. Han blev 68 år.
  6. Dorthea Bjørnskov Christensen blev født 30. august 1884 (konfirmeret)
  7. Kirstine Sørine Birgitte Christensen blev født 5. marts 1886 og døde 10. december 1893. Hun blev 7 år.
  8. Søren Christensen blev født d. 13. maj 1887 (konfirmeret)
  9. Birgitte Cathrine Christensen blev født 23. november 1888 og døde 9. januar 1890. Hun blev 13 måneder.
  10. Birgitte Cathrine Christensen blev født 4. august 1890 og døde 24. februar 1891. Hun blev 6 måneder.
  11. Thomas Bertel Carl Christensen blev født 24. oktober 1891 og døde 21. januar 1892. Han blev 2 måneder.
  12. Tolstrup Christensen blev født 24. august 1893 og døde d. 11. december samme år. Han blev 3 måneder.
  13. Kirstejn Tolstrup Christensen blev født 9. november 1894 og døde d. 13. december samme år. Han blev 34 dage.

Det er i øvrigt løjerligt, at Søren – den førstefødte – hedder Christensen to gange. Det er ikke tydeligt, hvad baggrunden er for det ekstra Christensen.

Jens Søndergaard dirrende oprevet og forstyrret af en forfærdelig begivenhed

Uddrag af kapitlet »Jens Melvads gård«

[…]

Men så døde han jo, Jens Melvad, på denne februardag, og enken, Ann’ Katrin’, tog roret. Nå, hun styrede vist bedriften så temmelig stramt i forvejen, for hun var meget dygtig til alle ting, både ude og inde, og hun holdt sit hus pinligt rent. Hun var i det hele taget pinagtig påpassende med ting og tid. Hun havde også et pinagtigt, sammensnerpet og lurvorrent sind. Hun vurderede sine folk og nød forargelsen. […]

I Jens Melvads tid havde de engang taget en dattersøn, hvis mor var død, til sig i huset. Han var opdraget i streng isolation under Ann’ Katrin’s stille, men uendelig vedvarende og bekymrede advarsler og formaninger. Han – lad os kalde ham Niels Kræn – var voksen nu og skulle arve gården. […]

Han var lige ved at skeje ud, var Niels Kræn, men så var det , han traf Petrea. […] Ann’ Katrin’ var imod forbindelsen, indædt. Hun hvislede gift og galde fra sin stol, da Niels Kræn kom hjem med Petrea. […]

Men på Hjallerup hestemarked de første to, tre dage i juni [1903] mødte jeg kendte folk fra hjembyen. Den første, jeg traf, var Jens Søndergård, en ældre gårdmand, endnu dirrende oprevet og forstyrret af en forfærdelig begivenhed, der var sket i den lille landsby dagen før. Det var en søndag.
Læs mere Jens Søndergaard dirrende oprevet og forstyrret af en forfærdelig begivenhed

Hvorfra kommer navnet Tolstrup?

Tolstrup er velsagtens mest et stednavn. Det forekommer en del steder i Jylland og nogle få steder på Sjælland.

Etymologi: Forleddet stammer fra mandsnavnet Thōlf, og efterleddet er torp, der betyder (udflyttet) gård.

Den i vores slægt tidligste forekomst af Tolstrup som personnavn er fra december 1872, hvor min tipoldemor Ane Kirstine Madsdatter fødte sit 12. barn. Drengen fik meget opfindsomt fornavnene Tolstrup Christian.

Tolstrup Christian døde ulykkeligvis af brystbetændelse kort før sin 3-års fødselsdag. I øvrigt døde hans et år ældre storesøster, Christiane Dorthea, af difteri kun en uge senere.

I årene efter har der åbenbart været et ønske om at ære den afdøde Tolstrup Christian. I 1878 fik Tolstrup Christians nevø navnet Mads Tolstrup Christian Madsen. Og i 1880 blev min farfar navngivet Hans Christian Tolstrup Christensen.

Al denne navngivning skete i Midtjylland nær Nørre Snede og Ejstrupholm – relativt langt fra steder med navnet Tolstrup. Faktisk har jeg til gode at finde slægtninge med en direkte tilknytning til stednavnet Tolstrup.

Spaghetti Bolognese

Mange vil sikkert mene, at de har den bedste eller originale version af denne opskrift. Og det kan de godt have ret i. Denne udgave blev for mange år siden fremført af Pernille Steensgaard i Weekendavisen i en klumme med titlen “Gebis, neutralitet og dovenskab”. Hos os har det efterhånden svært gulnede og krøllede avisudklip med succes været anvendt utallige gange.

Klummens titel henviser til det signal, som hakket kød  – kernen i dansk madkultur – sender. Pernille Stensgaard giver kredit til Roald Als’ Kvinderne ud af køkkenet.

Brun 100 gram finthakket bacon i lidt olivenolie i en gryde eller en sautérpande. Tilsæt to finthakkede løg og bagefter tre finthakkede gulerødder og to ditto stængler blegselleri. Lad det snurre lidt inden oksekødet. Roald Als bruger 400 gram, men de kødforskrækkede kan tage mindre og smide et par hakkede courgetter oveni.

Når kødet er brunt, hælder man et glas rødvin i halsen og et i gryden sammen med en bouillonterning, salt, peber, muskatnød, oregano og et laurbærblad. Efter et kvarter lemper man fire spiseskefulde koncentreret tomatpure derned, og så bør den simre så længe som muligt, minimum to timer. 10 minutter inden servering hælder man et glas mælk i. Ordentlig frisk revet parmesan til.