Social-Demokraten, Onsdag d. 9. December 1903, Nr. 296.
Atter Dampmøllen.
Formand Work øver Overfald.
En Indsender skildrede for nogen Tid siden her i Bladet de fortvivlede Arbejdsforhold paa Dampmøllen. En enkelt Person, Formand Work, faar Lov til at behandle Arbejderne, som om de var Brikker i hans Haand og ikke bevidste Mennesker. Og i Kraft af disse utaalelige Forhold vilde de berørte Arbejdere ikke mere op paa Dampmøllen, selv om dette ellers kunde have ladet sig gøre.
Selvfølgelig berørte “Social-Demokraten”s Afsløringer Hr. Work mindre behageligt. Og forleden fandt hans opsamlede Galde saa Afløb paa en ikke alene højst mærkelig, men ogsaa meget fordømmelig Maade.
Hr. Work mente, at de oplysninger, “Social-Demokraten” var fremkommen med, absolut maatte stamme fra Møllens egne Folk, og sin Mistanke rettede han mod en bestemt Mand, Møller Rasmus Jensen, Kastanjevej.
Følgelig havde Hr. Jensen ikke Fred for ham, og forleden Dag gik Hr. Works Trakasserier mod ham over til et Overfald. Work tastede Jensen an og talte først nogenlunde roligt med ham, men bedst som de staar, farer Work ind paa Jensen og slaar ham saaledes i Underlivet, at Jensen styrter til Jorden og i nogen Tid er uden Sans og Samling.
Jensens Skrig kalder Møllens Folk sammen. Og det viser sig nu, at Hr. Formanden fuldt ud er paa Højde med Situationen. Han søger nemlig at forklare den derhen, at — Rasmus Jensen slog først! Og til den Ende spurgte han en af Folkene, som havde opholdt sig i samme Lokale, men nu paastaar, at han i det afgørende Øjeblik vendte Ryggen til, om det ikke var rigtigt! Der var dog en af de andre Folk, der havde Mod og Mandshjerte nok til at træde hindrende i Vejen og fortælle Work, at der ikke i den Sag skulle lægges Pres paa nogen. Og saa var Work færdig.
Rasmus Jensen er en ældre Mand, forholdsvis spinkel, og det ville være ganske latterligt, om han vilde begynde paa at prygle Hr. Work; Hr. Jensen er saa godt kendt og anset, at heller ingen vilde have troet det, selv om den adspurgte Arbejder havde svaret Work imødekommende.
Hr. Rasmus Jensen var af Hr. Work beskyldt for ikke alene at have skrevet til “Social-Demokraten”, men ogsaa af have skrevet et Brev til Direktøren, hvori der klagedes over ham. Da det maaske kan befrygtes, at Hr. Jensen ikke har ringeste Lod eller Del i, hvad der heri Bladet er fremkommen om Møllen, hvad for øvrigt heller andre end Hr. Work har troet. Heller ikke denne Artikel skyldes Hr. Jensen, maa vi tilføje – for Hr. Jensens Skyld.
Og ydermere ser vi os i Stand til at oplyse Work om, at Hr. Jensen heller ikke har skrevet til Direktøren om ham. Vor Viden har vi fra den Mand, som er beskyldt for at skulle have begaaet Skriverierne i Fællesskab med ham.
– Og saa er vi færdige med den Side af Sagen. Den har en anden.
Efter hvad Rygtet har fortalt, bad Jensen Direktøren om Tilladelse til at melde Work til Politiet. Men tilladelsen blev ikke givet. Hvorfor? Er det virkelig Direktørens Mening, at disse Arbejdsforhold skal fortsættes?
Og er det med Kontrolkomitéens Billigelse, at slige Arbejdsforhold skal herske paa Holbæk Dampmølle og er det med dennes Billigelse, at slige Brutaliteter kan udøves? Herom spørger ikke alene vi, men hele vor By Kontrolkomitéens Medlemmer, d’Hrr. Grosserer W. R. Smith og Tidemand, København, og Wulff, Holbæk Kalkværk. Er Direktøren virkelig syg og ude af Stand til at hidføre en Reform, bør d’Hrr. skride ind!