Gravvers til Mads Bjørnskov (1797-1888)

Birgit Larsen har været så venlig at sende mig en kopi af gravverset til min tiptipoldefars, Mads [Bjørnskov] Christensens, begravelse. Birgit Larsen har oplyst, at gravvers blev sat på kisten inden begravelsen. Gravverset er med stor sandsynlighed skrevet af Mads Christensens svigersøn, Iver Pedersen, der samtidigt var farfars skolelærer i Ejstrup.

Verset er skrevet med blyant og er nogle steder meget vanskeligt at tyde. Hvis du kan tyde mere/andet end Birgit og jeg har gjort, så vil jeg rigtig gerne have et tip (brug gerne kommentarfeltet nedenfor).

gravvers

Gravvers over M. Bjørnskov død 6te Maj 88.

Han var 2de Gange gift, avlede 7 Børn i hvert Ægteskab. Af 1ste Ægteskab
lever 3 af sidste ægteskab 3 Børn – Enken Ane Mr. Nielsen
og den i Hjemstavnen værende Slægt følge den trætte Van-
drer til hvile. Han døde i sit 93. Aar.

Mel. Mindes vi en fuldtro Ven

Hvile ak, hvor er du sød
Efter Livets travle Færden
Du fromt slumred Her i Død
Du afgrunds grænsed Verden
Megen Møje prøved Du
Med al Manddoms mod i Hu

Tidt, når du saa Lykken klart
Daled mat den som en Stjerne
Mod og Manddom aabenbar
Holdt dig oppe og du gjerne
Satte alt din Kraft ind paa
Fremad her i Livet at gaa

Herren for din Rang og Stand
Han velsigned dig med Lykke
Saa dit liv blev rart at leve
Ikke efter eget Tykke
Men et liv med kronet Held
Styret blev af Gud saa vel

Mage, Børn dig takke rørt
For din Visdom og din Lærdom
Den var tro, og det er hørt
Du var paa din Plads i Verden
Mens dig Kraften undtes til
[???]

Du stod fast naar Stormen tog
driftig fat; dit Mod ej bøjed
Ved Alders Tid du drog
Sandt og Tanke føjet
Stille efter Guds behag
For at faa den skjønne Dag

Da vor Herre Cristus sin
Naade ud til alle sine
Og din Lid stod til Guds søn
Som saa gjør mit [???]
For hver Sjæl som til forhen
Længes tyst af hjertet her

Fiskehandler Frede Frandsen fra Frederikshavn

Fiskehandler Frede Frandsen fra Frederikshavn foretrak friturestegt fisk frem for frugt.

Friturestegte fiskefileter, fladfisk, flyndere foruden fede, franske foreller fortærede Frandsen fornøjet.

“Frederikshavns friskeste fisk fås fra Fiske-Frede,” filosoferede fiskehandleren.

Fjerde februar fik Frandsen forstoppelse.

“For Fanden!” fnyste fiskehandleren forpint, “fiskefrikadellerne fra frokosten forstyrrer fordøjelsen!”

Fire fjærter forlod fløjtende Frandsens forpinte fænghul. Fuglesangen foran fiskeforretningen forstummede. Fem frelsersoldater flygtede forfærdede fra fjærten, forbi fiskehandlerens ferskenfarvede Ford Fiesta fra ’84. Fiskehandlerens fynske frue, Fie, fniste:

“Foretræk frugt for fremtiden, Frede! Fiberrige frugter fremmer faktisk fordøjelsen.”

“Frugter?” Frandsen følte fristelsen, “Friturestegte frugter…?”

“Friske frugter, fjols!” fremfusede Fie, “Forresten, Frede, Forbrugerrådet forbyder fisning foran fiskediske, fødevarerne forgår, fiskene falmer.”

“Forbandede fynske fruentimmer!” fnyste Frandsen, fortsat fisende.

Fordøjelsen forværredes, Frandsen fik feber. Fiskehandlerens fortsatte fimseri forvoldte, fiskene fik falmede, fregnelignende farveforstyrrelser. Familiens frisør foreslog fedtfattige forretter. Frandsen forkastede forslaget. Fies fjollede fætter foreslog figner. Forslaget fik fatale følger, for fignerne forøgede fjærteriet. Frandsen forpestede forretningen fuldstændig. Fredes forkalkede faster fra Fanø foreslog flere forskellige former for farseret fjerkræ. Frandsen fes fortsat. Formanden for ‘Filatelisterne’, Frederikshavns førende forening for frimærkesamlere, forlangte Frede fjernet fra foreningen. Falleret forudså fiskehandleren fremtiden: foruden fiskeforretning fraskilt fra Fie. Familien Frandsens familielæge forelagde flegmatisk forklaringen for fiskehandleren:

“Fedtsyrerne fra friturestegningen forstyrrer formodentlig fordøjelsen.” Familielægen fokuserede fjernt:

“Flerumættede fedtsyrer forårsager faktisk flatus.”

“Fjols!” fastslog Frandsen.

Familien fortvivlede. Frandsen fes foran fjernsynet, før frokosten, foran fremmede folk før femforestillingen. Fallitten forestod. Frederikshavns fiskefreaks foretrak frisk frisk fra Føtex frem for Frandsens falmede fileter!

Indsendt til Stenstrop & Partners (DR P3) af Morten Gjesing, 1998

Hvem?

Da Søren kom hjem fra arbejde kl. 16:30, spurgte Lene: “Hvor er Emilie? Har du hende ikke med hjem?”

“Hvorfor skulle jeg dog det?”, spurgte Søren.

“Du skulle da til skole-hjemsamtale i dag, ikke?”

“Nej, det er først i morgen!”

Og sådan blev Emilie hentet sent den dag. Faktisk var Emilie den sidste i SFO’en.

Samme aften lavede Emilie og Søren mad – laks i rød karry. Emilie kiggede på laksen og fik lidt ondt af den stakkels fisk, som var blevet slået ihjel for at blive spist.

Søren begyndte at fantasere om laksefamilien, hvor laksefar og laksemor måske svømmer rundt og savner deres lille lakse-Emilie.

Og Emilie fantaserede videre: “Og så spørger laksefar: Var det ikke dig, der skulle hente?

Mads’ højde og vægt 2010

Skolelægen målte højden 159 cm og vægten 46 kg samt bemærkede, at Mads tilsyneladende er lidt mere nærsynet end tidligere.

Mads er dermed ca. 10 cm højere end en gennemsnitlig 12-årig dreng (iflg. diagram fra Dansk Pædiatrisk Selskab), og med 159 cm er Mads blandt de 10 pct. højeste 12-årige drenge.

Vægten er gennemsnitlig i forhold til højden.

Summercamp i Holbæk hos mormor og morfar

Vi havde i god i inden sommerferien planlagt, at Emilie skulle sove nogle dage hos sin mormor og morfar. Det glædede Emilie sig meget til.

Onsdag den 1. juli hentede Lene tidligt Emilie i SFO og så gik turen ellers til Holbæk. Det kom til at gå rigtig fint.

Vi ringede sammen hver aften før sengetid, og det var dejligt at høre, at Emilie nød at blive forkælet at bedsteforældrene. Der blev vist spillet en del Fisk (kortspil) og løst nogle krydsord. Mormor købte en maleblok, hvor Emilie kunne farvelægge tegningerne.

Holbæk var i samme uge vært for DGI Landsstævne, så byens indbyggertal for en tid var fordoblet. Emilie og mormor så noget dans. Det var flot, syntes Emilie.

Lørdag kom morbror Per. Det nød Emilie. Per havde endda flotte gaver med til Emilie: En lækker DBU-fodbold og en DBU-drikkedunk.

Lørdag d. 4. juli hentede Lene Emilie. Det var dejligt at få Emilie hjem. Vi havde savnet hende.