Forlygten på Emilies cykel kan både blinke og lyse konstant. Og logikken er klar: Hvis man ikke blinker, så stirrer man. Så Emilie kan stille sin cykellygte til at stirre!
Kategori: emilie
Vores tennis-etter
Emilie undrede sig, mens hun gjorde klar til at komme afsted til skole:
Hvorfor bliver Niacki altid kaldt “vores Niacki”?
Hvem?
Da Søren kom hjem fra arbejde kl. 16:30, spurgte Lene: “Hvor er Emilie? Har du hende ikke med hjem?”
“Hvorfor skulle jeg dog det?”, spurgte Søren.
“Du skulle da til skole-hjemsamtale i dag, ikke?”
“Nej, det er først i morgen!”
Og sådan blev Emilie hentet sent den dag. Faktisk var Emilie den sidste i SFO’en.
Samme aften lavede Emilie og Søren mad – laks i rød karry. Emilie kiggede på laksen og fik lidt ondt af den stakkels fisk, som var blevet slået ihjel for at blive spist.
Søren begyndte at fantasere om laksefamilien, hvor laksefar og laksemor måske svømmer rundt og savner deres lille lakse-Emilie.
Og Emilie fantaserede videre: “Og så spørger laksefar: Var det ikke dig, der skulle hente?“
Summercamp i Holbæk hos mormor og morfar
Vi havde i god i inden sommerferien planlagt, at Emilie skulle sove nogle dage hos sin mormor og morfar. Det glædede Emilie sig meget til.
Onsdag den 1. juli hentede Lene tidligt Emilie i SFO og så gik turen ellers til Holbæk. Det kom til at gå rigtig fint.
Vi ringede sammen hver aften før sengetid, og det var dejligt at høre, at Emilie nød at blive forkælet at bedsteforældrene. Der blev vist spillet en del Fisk (kortspil) og løst nogle krydsord. Mormor købte en maleblok, hvor Emilie kunne farvelægge tegningerne.
Holbæk var i samme uge vært for DGI Landsstævne, så byens indbyggertal for en tid var fordoblet. Emilie og mormor så noget dans. Det var flot, syntes Emilie.
Lørdag kom morbror Per. Det nød Emilie. Per havde endda flotte gaver med til Emilie: En lækker DBU-fodbold og en DBU-drikkedunk.
Lørdag d. 4. juli hentede Lene Emilie. Det var dejligt at få Emilie hjem. Vi havde savnet hende.
Godt spørgsmål
I Odense Zoo standsede Emilie interesset ved et af oversigtskortene og spurgte, hvor vi var.
Søren svarede, at vi var ved den røde prik.
Det undrede Emilie, der straks spurgte:
Hvorfra ved de egentlig, hvor vi er?
Lyst til at bande
Emilie deltog i motionsarrangementet Løb for livet, med en enkelt omgang i Folkeparken. Det var ingen fornøjelse, fordi det var koldt og regnfuldt.
Oven i købet fik Emilie ondt i skulderen, hvilket fik hende til at sige. “Jeg har lyst til at sige et bandeord”.
Søren, der blev lidt nysgerrig, spurgte så, hvad det var for et bandeord, som Emilie havde lyst til at sige.
Emilie tøvede lidt, og svarede så:
Av for fanden
Geni!
Emilie sad og legede med ler. Hun ville gerne have en kniv til at skære leret i stykker med. Men Lene fandt en mere sikker løsning. Leret kunne deles med et stykke ståltråd.
Søren sagde anerkendende: Mor er ingeniør!
Hvortil Emilie straks rettede:
Det hedder en geni – ikke en genør!
Emilies sang til Lene
Emilie har digtet en sang:
Prut, prut, prut
– hejsa, lille prut.
Prut, prut, prut
– hejsa, lille prut.
Prut, prut, prut
– hejsa, lille prut.
o.s.v.
Sangen blev digtet efter aftenens godnatlæsning som en velkomstsang til Lene.
Knurre-knurre
Pinsesøndag om morgenen kom Emilie ind i soveværelset og var egentlig sulten. Emilie var egentlig så sulten, at hendes skulder knurrede!
Emilie siger for tiden ‘egentlig’ i hver anden sætning.
Ord og vendinger
Emilie har en række ord, hun bruger helt specielt. For eksempel siger hun hvorfor i stedet for fordi, når hun skal forklare noget. For tiden (og faktisk længe) har hun også sagt “ben-” (hårdt, hurtigt, ondt, længe osv) om ting hun virkeligt vil understrege. Til aften sagde hun således: “hvorfor det er ben-irriterende” (forklaring på hvorfor hun gerne ville have en anden nattrøje på, da den hun havde fået på gled ned på armene, og hun derfor kom til at fryse).
Emilie er begyndt at spørge meget til ordenes betydning. En aften havde hun dekoreret sin reol med et billede, som dog hang på hovedet. “Det irriterer mig. Det stresser mig”, sagde Emilie og spurgte straks efter: “Hvad betyder stresser?”.
Længe har Emilie sagt “… det gik altså ondt”. Hun tror sikkert også, at det hedder “det går ondt”.