Østermarksgård

Fra Større Danske Landbrug, bind 1. 1930

ØSTERMARKSGAARD, Kirke Skensved By og Sogn, Jersie-Skensved Komm., Tune Hrd., Roskilde Retskr., Kbhvn. A., Ejer H. Tholstrup Christensen, Postfb. og nærmeste St. Havdrup, Afst. 3 km, Tlf. Havdrup 21.

Matr.-Nr. 8a m. fl. af Kirke Skensved og 7b m. fl. af Ølby, Areal 97 ha, deraf 82 Ager og 15 Eng, Hrtk. 15 Td. 7 Skp. o Fdk. 2% Alb.; Ejdskv. 144,000 Kr., Jordv. 109,000 Kr.; Bygn. er fors. i Landbygn. Brandf. for 95,457 Kr., Løsøret i GI. Roskilde A. Brandf. for 60,000 Kr.; Lys og Kraft fra A/S Sydøstsjæl. Elektricitetsv.

Østermarksgaard er udflyttet og Jorden delt i to Dele, 56 ha samlet ved Gaarden og 26 ha ca. 50 m Vest for Hovedparcellen; Jorderne er for største Delen lermuldede paa Lerunderlag, enkelte Steder med grusblandet Undergrund. Terrænet er fladt, Kultur og Gødningskraft ret god, Jorden er drænet, og Hovedparten er kalket om­kring Aar 1920. Engarealet er indhegnet Strandeng til Løsdrift, den ligger ved Ølby Lyng.

Der er intet fast Sædskifte; der drives en Del Frøavl af forskellige Slags Frø. Af Kunstgødning anvendes aarlig ca. 75 Sække Superf. og 50 Sække Kvælstofg.

Kvægbesætningen, der bestaar af 50 Malkekøer og 50 Stkr. Ungkreaturer, er af rød dansk Malkerace, den fornyes ved eget Tillæg og er tuberkelfri; den gennem­snitlige Mælkeydelse pr. Ko er ca. 3200 kg aarlig med 125 kg Smør; Mælken le­veres til Solrød Andelsmejeri.

Der holdes som Regel 10 Arbejdsheste, og der drives noget Tillæg. Der leveres ca. 200 Slagterisvin om Aaret; Pattegrisene indkøbes. Fjerkræholdet er ca. 100 Høns.

Østermarksgaard ligger ca. 1 km Øst for Kirke Skensved; Hovedbygningen er Grundmur af røde Sten og med Tag af røde Tegl, den er opført i 1919 og indeholder en rummelig Lejlighed paa fjorten Værelser; Avlsbygningerne er dels af Grundmur, dels af Kampesten, tækket med Straa, en stor Trælade har Paptag; Gaarden har Vindmotor.

Ejendommen har tidligere været Fæste under Vallø; ved Aarhundredskiftet ejedes den af Peder Pedersen, af hvem den nuværende Ejer købte den i 1913.

Fra Det kongelige Biblioteks “Danmark set fra luften”.
Sylvest Jensen Luftfoto 1936-1938.

Billedet viser Østermarksgård fra sydøst.

Høj børnedødelighed

Mads Christensen var fætter til min oldemor, Mette Madsen. Mads fik over en 20-årig periode 13 børn sammen med sin hustru, Anne Marie. Kun 3 af børnene nåede konfirmationsalderen. Og 6 af børnene nåede ikke at blive 1 år. Da barn nr. 8, Søren Christensen, blev konfirmeret i 1901, var begge hans forældre og 10 af hans søskende døde.

Mads Christensen blev født 3. september 1848 i Tørring sogn, Skanderborg amt og døde 7. april 1900 i Hallundbæk, Ejstrup sogn, Skanderborg amt. Han indgik ægteskab med Anne Marie Sørensen, som var datter af Søren Mikkelsen og Kirsten Madsdatter, 29. maj 1873 i Ejstrup kirke. Hun blev født 2. september 1856 i Hallundbæk og døde 16. november 1899 i Hallundbæk.

Mads’ farfar og farmor var Mads Christensen og Mette Rasmusdatter. De var så også Anne Maries morfar og mormor. Så der var altså tale om et fætter-kusine-ægteskab, hvilket ikke var ualmindeligt på den tid.

Alle Mads Christensens og Anne Marie Sørensens 13 børn blev født i Hallundbæk:

  1. Søren Christensen Christensen blev født 24. april 1874 og døde 28. april 1875. Han blev 1 år.
  2. Sørine Christine Christensen blev født 7. august 1875 og døde 25. april 1876. Hun blev 8 måneder.
  3. Christen Madsen Bjørnskov Christensen blev født 24. oktober 1877 og døde 6. marts 1879. Han blev 16 måneder.
  4. Thomas Bertel Carl Christensen blev født 25. januar 1879 og døde 1. november samme år. Han blev 9 måneder.
  5. Christen Madsen Bjørnskov Christensen blev født 3. marts 1880 og døde 11. august 1948 på Sorø Amtssygehus. Han blev 68 år.
  6. Dorthea Bjørnskov Christensen blev født 30. august 1884 (konfirmeret) – hvad blev der af hende?
  7. Kirstine Sørine Birgitte Christensen blev født 5. marts 1886 og døde 10. december 1893. Hun blev 7 år.
  8. Søren Christensen blev født d. 13. maj 1887 (konfirmeret) – hvad blev der af ham?
  9. Birgitte Cathrine Christensen blev født 23. november 1888 og døde 9. januar 1890. Hun blev 13 måneder.
  10. Birgitte Cathrine Christensen blev født 4. august 1890 og døde 24. februar 1891. Hun blev 6 måneder.
  11. Thomas Bertel Carl Christensen blev født 24. oktober 1891 og døde 21. januar 1892. Han blev 2 måneder.
  12. Tolstrup Christensen blev født 24. august 1893 og døde d. 11. december samme år. Han blev 3 måneder.
  13. Kirstejn Tolstrup Christensen blev født 9. november 1894 og døde d. 13. december samme år. Han blev 34 dage.

Det er i øvrigt løjerligt, at Søren – den førstefødte – hedder Christensen to gange. Det er ikke tydeligt, hvad baggrunden er for det ekstra Christensen.

Jens Søndergaard dirrende oprevet og forstyrret af en forfærdelig begivenhed

Uddrag af kapitlet »Jens Melvads gård«

[…]

Men så døde han jo, Jens Melvad, på denne februardag, og enken, Ann’ Katrin’, tog roret. Nå, hun styrede vist bedriften så temmelig stramt i forvejen, for hun var meget dygtig til alle ting, både ude og inde, og hun holdt sit hus pinligt rent. Hun var i det hele taget pinagtig påpassende med ting og tid. Hun havde også et pinagtigt, sammensnerpet og lurvorrent sind. Hun vurderede sine folk og nød forargelsen. […]

I Jens Melvads tid havde de engang taget en dattersøn, hvis mor var død, til sig i huset. Han var opdraget i streng isolation under Ann’ Katrin’s stille, men uendelig vedvarende og bekymrede advarsler og formaninger. Han – lad os kalde ham Niels Kræn – var voksen nu og skulle arve gården. […]

Han var lige ved at skeje ud, var Niels Kræn, men så var det , han traf Petrea. […] Ann’ Katrin’ var imod forbindelsen, indædt. Hun hvislede gift og galde fra sin stol, da Niels Kræn kom hjem med Petrea. […]

Men på Hjallerup hestemarked de første to, tre dage i juni [1903] mødte jeg kendte folk fra hjembyen. Den første, jeg traf, var Jens Søndergård, en ældre gårdmand, endnu dirrende oprevet og forstyrret af en forfærdelig begivenhed, der var sket i den lille landsby dagen før. Det var en søndag.

Læs mere Jens Søndergaard dirrende oprevet og forstyrret af en forfærdelig begivenhed

Hvorfra kommer navnet Tolstrup?

Tolstrup er velsagtens mest et stednavn. Det forekommer en del steder i Jylland og nogle få steder på Sjælland.

Etymologi: Forleddet stammer fra mandsnavnet Thōlf, og efterleddet er torp, der betyder (udflyttet) gård.

Den i vores slægt tidligste forekomst af Tolstrup som personnavn er fra december 1872, hvor min tipoldemor Ane Kirstine Madsdatter fødte sit 12. barn. Drengen fik meget opfindsomt fornavnene Tolstrup Christian.

Tolstrup Christian døde ulykkeligvis af brystbetændelse kort før sin 3-års fødselsdag. I øvrigt døde hans et år ældre storesøster, Christiane Dorthea, af difteri kun en uge senere.

I årene efter har der åbenbart været et ønske om at ære den afdøde Tolstrup Christian. I 1878 fik Tolstrup Christians nevø navnet Mads Tolstrup Christian Madsen. Og i 1880 blev min farfar navngivet Hans Christian Tolstrup Christensen.

I 1893 fik Mads Christensens og Anne Marie Sørensens 12. barn navnet Tolstrup Christensen. Læs evt. her om den families tragiske historie.

Al denne navngivning skete i Midtjylland nær Nørre Snede og Ejstrupholm – relativt langt fra steder med navnet Tolstrup. Faktisk har jeg til gode at finde slægtninge med en direkte tilknytning til stednavnet Tolstrup.

Spaghetti Bolognese

Mange vil sikkert mene, at de har den bedste eller originale version af denne opskrift. Og det kan de godt have ret i. Denne udgave blev for mange år siden fremført af Pernille Steensgaard i Weekendavisen i en klumme med titlen “Gebis, neutralitet og dovenskab”. Hos os har det efterhånden svært gulnede og krøllede avisudklip med succes været anvendt utallige gange.

Klummens titel henviser til det signal, som hakket kød  – kernen i dansk madkultur – sender. Pernille Stensgaard giver kredit til Roald Als’ Kvinderne ud af køkkenet.

Brun 100 gram finthakket bacon i lidt olivenolie i en gryde eller en sautérpande. Tilsæt to finthakkede løg og bagefter tre finthakkede gulerødder og to ditto stængler blegselleri. Lad det snurre lidt inden oksekødet. Roald Als bruger 400 gram, men de kødforskrækkede kan tage mindre og smide et par hakkede courgetter oveni.

Når kødet er brunt, hælder man et glas rødvin i halsen og et i gryden sammen med en bouillonterning, salt, peber, muskatnød, oregano og et laurbærblad. Efter et kvarter lemper man fire spiseskefulde koncentreret tomatpure derned, og så bør den simre så længe som muligt, minimum to timer. 10 minutter inden servering hælder man et glas mælk i. Ordentlig frisk revet parmesan til.

Lenes oldefar i drama på Holbæk Dampmølle

Social-Demokraten, Onsdag d. 9. December 1903, Nr. 296.

Atter Dampmøllen.

Formand Work øver Overfald.

En Indsender skildrede for nogen Tid siden her i Bladet de fortvivlede Arbejdsforhold paa Dampmøllen. En enkelt Person, Formand Work, faar Lov til at behandle Arbejderne, som om de var Brikker i hans Haand og ikke bevidste Mennesker. Og i Kraft af disse utaalelige Forhold vilde de berørte Arbejdere ikke mere op paa Dampmøllen, selv om dette ellers kunde have ladet sig gøre.

Selvfølgelig berørte “Social-Demokraten”s Afsløringer Hr. Work mindre behageligt. Og forleden fandt hans opsamlede Galde saa Afløb paa en ikke alene højst mærkelig, men ogsaa meget fordømmelig Maade.

Hr. Work mente, at de oplysninger, “Social-Demokraten” var fremkommen med, absolut maatte stamme fra Møllens egne Folk, og sin Mistanke rettede han mod en bestemt Mand, Møller Rasmus Jensen, Kastanjevej.

Læs mere Lenes oldefar i drama på Holbæk Dampmølle

Cornelius Steffensens stenklodsspil

Stenklodsspil

Cornelius Steffensens stenklodsspil består af 7 klodser og 111 opgaver i form af omrids af figurer. I opbevarings­æsken ligger klodserne som på tegningen. Målene er i tommer.

Klodserne, der er ca. 7 mm tykke, kan lægges i et utal af figurer. Spillet indeholder et antal sider med forskellige temaer, fx “Fodboldspillere” og “Hjorte, Hare, Mynde og Buldog” – i alt 111 omrids. Udfordringen er så at få puslet de 7 klodser på plads inden for omridset af hver figur.

stenklods_fodbold

Man kan eksempelvis øve sig på fodbolden!

Grøntsagsquiche

Denne ret kommer fra Cranks grønne menubog. Den er go’.

100 g løg
300 g squash
250 g gulerødder
2 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
1 spsk frisk, hakket basilikum
1 spsk frisk, hakket oregano
100 g cheddarost
4 spsk reven parmesanost
250 g hytteost
2 æg
2 spsk citronsaft
4 spsk rasp
1-2 tomater

Løgene hakkes. Squash og gulerødder rives på den grove side af råkost­jernet. Grøntsagerne svitses i olivenolien sammen med knust hvidløg 6-8 min. Panden fjernes fra varmen, og krydderurterne tilsættes.

Cheddarosten rives og blandes med parmesan- og hytteost, og det røres i grøntsagerne. Æggene piskes i, og citronsaften tilsættes. Der smages til med salt og peber.

Grøntsagsmassen kommes i en smurt springform eller anden ovnfast form. Raspen drysses på, og quichen bages ved 185 °C i 35-40 minutter.

Ved serveringen pyntes med tomatskiver.