Morten møder Mmh ved det runde bord

Morten har været så heldig at møde konstruktøren af det revolutionerende runde bobbord omkring det runde bord, for at få en snak om bordet

M: »Hvordan i al verden fik du den vanvittige ide at lave et rundt bobbord?«

Rundt bord

Mmh: »Hmmmm, jeg har i efterhånden mange år tænkt over hvordan jeg kunne blive fuldgyldigt medlem af ØSB, og så da mit arbejde solgte nogle runde kantineborde slog det ned i mig, her er min livs chance for at blive optaget som rigtigt medlem i ØSB. Jeg skal bare bruge 1 stiksav, et par meter flad liste, lidt hvid maling, ca. 120 skruer og en skruetrækker.«

M: »Er der virkelig 120 skruer i bordet?«

Mmh: »Tjaaaa, det var hvad jeg ca. talte til. Vablerne begynder forøvrigt at komme i håndfladen efter 55 skruer. Og ved nr. 101 burde jeg nok have været taget på skadestuen – men nu er ØSB'ere jo ikke pivede.«

M: »Det forlyder fra pålidelig kilde, at du har tabt på bordet. Er det rigtigt?«

Mmh: »Æhhhhh, bordet er forfærdeligt tungt. Om det skyldes alle skruerne eller om det er fordi bordet har suget mange madrester, er jeg ikke helt sikker på. Hvad var det, du spurgte om?«

M: »Jeg spurgte, om det er rigtigt, at du har tabt en kamp på dit runde bord?«

Mmh: »Tjooo, det er ret vanskeligt at spille på bordet. De andre ØSB'ere har stadig den første sejr til gode over mig på bordet. Kunne du tænke dig at prøve?«

M: »Kan jeg få lov at spille med de sorte brikker?«

Mmh: »Århhh, det er jeg ikke meget for – det er jo min vinderfarve; men ok siden det er dig, så bare fyr løs.«

M: »Ja, uha det er vanskeligt. De der firkantede huller er ikke meget for at makke ret. Er der nogen specielle regler i forhold til det firkantede bobbord?«

Mmh: »Jooooo, det er tilladt at lægge stødbrikken ud til banden og fyre stødbrikken rundt langs kanten. Det er faktisk ret skægt. Du sku' ta' og prøve det.«

M: »Jubii, det er lige så det kilder i maven. Det må jeg simpelthen prøve igen. Arrggg, nu ramte stødbrikken en brik så stødbrikken gik i hul – møgbord!«

Mmh: »Ha ha ha, det er du ikke den første som har sagt om bordet, og du bliver garanteret heller ikke den sidste.«

M: »Ok, nu må sandheden frem. Er det rigtigt, at du tabte en kamp på bordet i forbindelse med en fætterkusine fest i '96?«

Mmh: »Arrrr, det er tarveligt. Hvem har sladret? Jeg husker ikke noget.«

Og det var så de sidste ord vi fik ud af konstruktøren af det runde bobbord – hvad mon det næste bliver?

Billeder:

Billeder
Flere billeder
Interview
Tilbage til forsiden

Opdateret 20030513